Vedhæng med diamant

Dette vedhæng er håndlavet ud fra kundens egne materialer, hvor både guld og diamant har fået nyt liv i et personligt og meningsfuldt smykke.

Fra den rå guldklump til den færdige, strukturerede cirkel er hvert trin udført med præcision og omtanke. Guldet er valset, formet, savet, loddet og struktureret, før diamanten til sidst er indfattet som et smukt, diskret fokuspunkt.

Resultatet er et tidløst og unikt vedhæng, der bærer både historie og håndværk i sig – skabt særligt til kunden, og med værdi ud over det æstetiske.